SEARCH

Bespisningen af de 5000 og de 4000

Rosenkreuzets Åndsskoles kraftfelt står ligesom enhver ånds- og mysterieskoles kraftfelt i fortiden og i nutiden i forbindelse med den oprindelige verdens kraftlinjer. Men deri er også alle de erfaringer koncentreret, som mennesker på vej til det nye livsfelt nogensinde har gjort. Alle erfaringer fra fortidens åndsskoler har ætset sig ind i jordens astrale felt og kommer enhver til gode, som går en lignende vej. Fortidens åndsskoler har åbnet veje, på hvilke eleverne fra nutidens åndsskoler lettere kan gå.

En særlig virksom vej af denne art er den, som – skriftligt fikseret – befinder sig i evangelierne. Den, der beskæftiger sig med Jesu disciples erfaringer på grundlag af Markus-evangeliet, vil bedre forstå enhver åndsskoles arbejdsmåde. Og hvis han eller hun selv går en befrielsens vej indenfor en åndsskoles rammer, vil Jesu disciples erfaringer styrke vedkommende derved. En åndsskoles arbejde beskrives meget markant i fortællingerne om Jesu bespisninger.

I Markus kap. 6, 34-44 hedder det f.eks.: „Og da han (Jesus) gik i land (fra skibet), så han en stor folkeskare, og han ynkedes inderligt over dem, thi de var ’som får, der ingen hyrde har’. Og han begyndte at lære dem mange ting. Og da det allerede var blevet sent, kom hans disciple hen til ham og sagde: „Stedet her er øde, og det er allerede sent. Få dem til at gå bort, for at de kan gå hen i gården og landsbyerne her omkring og købe sig noget at spise.” Men han svarede og sagde til dem: „Giv I dem noget at spise!” De siger til ham: „Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer” brød og give dem at spise?” Han spørger dem: „Hvor meget brød har I? Gå hen og se efter!” Og da de havde gjort det, siger de: „Fem og desuden to fisk.” Så bød han dem at få alle til at sætte sig gruppevis ned på det grønne græs. Og de lejrede sig flok ved flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds. Da tog han de fem brød og to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, brød så brødene og gav dem til disciplene, for at de kunne byde dem rundt; også de to fisk delte han ud til dem alle. Og de spiste alle og blev mætte. Og af levninger – også fra fiskene – samlede man tolv kurve fulde. De, som havde spist brødene, var fem tusinde mænd.”

En åndsskole som en sikker ark

Skibet i fortællingen, som Jesus går i land fra, er Åndens fællesskab, Åndsskolen, i hvilken Jesus med sine disciple ligesom i en ark sejler over det bevægede livs sø. Når Jesus med sine disciple forlader folket, som det ofte skildres i evangeliet og går ombord i skibet, så er det et billede på, at han forlader arbejdet i offentligheden og vender sig mod det indre arbejde i fællesskab med sine elever. Nøjagtigt således forlader enhver åndsskoles elever, også eleverne fra Rosenkreuzets Åndsskole, regelmæssigt deres hverdag og deres arbejde i offentligheden for at fuldbringe elevskabets arbejde i særlige, interne arrangementer. Men når Jesus atter går i land fra skibet, som ved begyndelsen af vor fortælling, så betyder det, at han atter med sine elever vender sig fra det interne arbejdes stilhed og samling mod hverdagen og offentligheden.

På den måde er en åndsskoles elevs arbejde og hele gruppens arbejde i vekselvirkning: Et indre arbejde i elevernes fællesskab – og arbejdet i hverdagen og i offentligheden. Derved omsættes det indre arbejdes optagne kræfter for andre. Og denne omsætning af optagne kræfter for andre beskriver de evangeliske fortællinger om bespisningen af de 5000 – og de 4000, som tilslutter sig nogen tid senere.

Bespisning ved hjælp af indre kraft

Hvad sker der ved disse bespisninger, hvorledes forløber de, og hvad er deres mål?
Evangeliet giver et svar på alle disse spørgsmål. Derved skal vi skelne mellem tre planer. Der er for det første de hungrende, folket „som ingen hyrde har”. For det andet Jesu disciple, som uddeler brød og fisk. Og for det tredje Jesus selv, som forlanger af sine disciple at få de få brød og fisk, som de har. Han velsigner disse brød og fisk, bryder brødet – og derved bliver deres uendelige formering mulig.

Først til folket. Det er alle de hungrende sjæle, som ikke tilhører en åndsskole, men som må mættes gennem Åndsskolens kræfter. Der findes millioner af mennesker i verden, som i verden føler sig på et øde sted og søger efter viden og kræfter, som kunne give deres liv mening. De drager efter Jesus, Åndens legemliggørelse og sandheden. Det er blevet sent for dem, de er ankommet ved slutningen af deres udvikling. Jesus følte medynk for dem – det betyder, Ånden, Livets Broderskab, erkender deres nød og ønsker at mætte dem. De åndsskoler, som arbejder i den jordiske verden, har den opgave at overtage denne mætning. Det kan ske ved, at eleverne frigør deres åndsskoles kræfter direkte i offentligheden og i deres respektive miljø. Måske hører mennesker et foredrag eller læser en bog, som indeholder Åndens Universelle Lære eller bliver simpelthen opmuntret ved synet af en elev, som under hektiske forhold udstråler ro og kraft. Men det behøver slet ikke at være nogen direkte kontakt. Millioner af mennesker verden over kan ubevidst og indirekte berøres af en åndsskoles kraftfelt, f.eks. Rosenkreuzets Åndsskoles kraftfelt, og derigennem modtage hjælp. Det er muligt, at et menneske et eller andet sted i den store verden bestræber sig på ikke mere at svømme med i den almindelige strøm og får en anelse om udødeligheden. Pludseligt erfarer dette menneske, det ved ikke hvorfra, en tilvækst af kraft og håb, eller der opstår en sikkerhed i det om, at der findes en Åndens verden, og at det også selv er på vej derhen. Det er måske en virkning fra en åndsskoles kraftfelt, hvis kræfter strømmer rundt om verden og mætter alle, som er modtagelige for dem.

Evig næring for den nye sjæl

Hvad er det for spiser, som disse mennesker skal have? Brød og fisk: Det er Den Universelle Lære og dens kraft. Brødet er Den Universelle Lære, som taler til menneskets præerindring og stiller dets længsel efter sandhed. Og fiskene er denne Universelle Læres kraft. For hvis den forstås, bringer den bevægelse i livet og fører mennesket ind på befrielsens vej. Der er fem brød i den evangeliske fortælling. Det er sandhedens astrale strømme, som retter sig ind efter den femfoldige sjæleskikkelse, pentagrammet. Fisk er symbolet på den sjæl, som ofrer sig. og gennem hvis offer overvindelsen i Ånden bliver mulig. Det drejer sig om to fisk. For i menneskets hoved er tænkningens og viljens område tilordnet hverandre. Derfor er der f.eks. også indeholdt to fisk i dyrekredstegnet fisk. Den ene fisk er den dynamiske næring for tænkningen. Mennesket befinder sig på sin sjæleofferopgave i verden. Den anden fisk er den dynamiske næring for viljen: Mennesket udfører kraftfuldt denne sjæleofferopgave.

Nu til Jesu disciple. Det er den daværende åndsskoles elever. Og alt dét, som de oplever, gælder også for en moderne åndsskoles elever, f.eks. Rosenkreuzets. Jesus, Åndens legemliggørelse, siger til dem: Giv I dem noget at spise. Og de spørger: Skal vi købe for 200 denarer brød? Også i den jordiske verden findes der næring for sjælene. Men det er næring, som man kan „købe”, ingen uforgængelig spise. Det er den jordiske forstands produkter, f.eks. videnskab og esoterisk viden, de jordiske følelsers produkter, f.eks. naturreligiøse erfaringer og kunstige produkter, som vil gøre livet mere behageligt for mennesket. Men Jesus sagde til disciplene: Giv I dem noget at spise. De har nemlig virkelig uforgængelig spise med sig. Det er sikkert ikke meget. Men enhver elev i en åndsskole, hvor kort eller hvor længe han eller hun måtte have været elev, har allerede vundet en smule indsigt i Den Universelle Lære, og en smule af Gnosis’ kraft er kommet i omløb i vedkommende. I alle elever af Rosenkreuzets Åndsskole lever sandhedens lys og kraft – måske endnu ikke stærkt, men en smule. De har fem brød og to fisk. De har næring for den femfoldige sjæl, og denne næring kan de omsætte med deres nye tænknings og viljes kraft, de to fisk. Ganske vist har de altså lidt, men dette lidt skal de sætte ind til bespisning af menneskene i deres omgivelse og overhovedet for de millioner, som ubevidst er forbundet med Åndsskolens kraftfelt.

Så lidt til så mange!

Kan dette lidet slå til for de millioner, som skal mættes? Det vil slå til, hvis det overgives til Jesus, til Ånden selv til anvendelse og uddeling. Eleverne skal ikke tro, at de har lov til at anvende de kræfter, som vokser i dem, efter deres egne forestillinger og hensigter. Ville de gøre dette, så ville Lysets kræfter hurtigt udvandes og miste deres kraft.. Det kommer derimod an på, at eleverne helt afstemmer deres nye kræfter efter Åndsordenen og overlader det til Ånden, hvorledes den vil bruge disse kræfter. De overgiver deres erfaringer og evner til Livets Broderskab og har tillid til, at Livets Broderskab arbejder med dem. Derved er de, eleverne, kun værktøj. Når eleven altså ikke vil anvende sin sjælelyskraft efter sine egne forestillinger, men overgiver dem til Ånden, så påkalder vedkommende derved Åndens velsignelse. Ved elevens arbejde bliver vedkommendes sjælelyskraft så desuden „brudt”, ligesom Jesus bryder brødene. Åndens fundamentale stråle kalder blot menneskene i almindelighed. Men skal Ånden forstås og optages af dem, så skal den fundamentale stråle ligesom „deles”, f.eks. skal der udvindes en lære af den, som kan fattes med tænkningen.

Hente vand op fra den uudtømmelige brønd

Således har f.eks. Jan van Rijckenborgh og Catharose de Petri, Rosenkreuzets Åndsskoles grundlæggere, bragt og transmuteret Åndens fundamentale stråle til billeder og begreber, således at de hungrende forstår dem, optager dem i sig og kan arbejde med dem. Men de var henviste til, at der var elever til stede, som stillede deres sjælekraft til rådighed for Livets Broderskab, hvis udsendinge de var. Først da kunne denne kraft velsignes og formeres. Men når Jesus, eller udsendingene fra Livets Broderskab overhovedet, har brudt og velsignet det oprindelige brød, kommer alt an på eleverne. De skal atter optage, forstå og give denne velsignede og transmuterede sandhed videre. Det er dem, som skal bespise de hungrende sjæle. Og enhver elev, som har virket således, ved, at vedkommende ikke bliver fattigere deraf. Tværtimod: jo mere spise eleven deler ud, jo mere indsigt og kraft tilflyder der til vedkommende selv, og desto flere reaktioner af indsigt og kraft kommer der vedkommende i møde fra de mennesker, som er modtagelige for den Ånd, som stråler gennem elevens væsen. Gnosis, Åndens sandhed og kraft, er uudtømmelig. Og derfor slipper brødene og fiskene ikke op for Jesu disciple, men de formerer dem yderligere, og som reaktion fra de bespiste opsamlede disciplene tolv kurve med brødstykker. Således fuldbyrder det store kredsløb sig altså. Eleverne modtager Lys og Kraft fra Gnosis og omsætter det. Som brød og fisk, som sjælelyskraft stiller vi atter denne evne til rådighed for Gnosis. Gnosis velsiger og „bryder” den. Og svaret løber som en bølge af taknemmelighed og ny indsigt tilbage til eleverne og til Lyset selv.

Ethvert menneske reagerer efter egen evne

Markus beretter om en helt lignende bespisning af de 4000, ved hvilken disciplene har syv brød, og der bliver syv kurve med brødstykker tilovers.
5 er sjælens tal. De 5000 er alle de utallige, hvis sjæle kan bespises. 4 er legemets tal. Og „4000” er alle de mennesker, hvis legemer også bespises med de uforgængelige brød og fisk. For efter enhver bespisning af sjælen med nye kræfter, er det også nødvendigt med en bespisning af legemet med nye kræfter. Enhver forandring af sjælen bringer også en forandring af legemet med sig. Jesus lader de hungrende lejre sig gruppevis på det grønne græs, nogle på hundrede og nogle på halvtreds. Med de 100 er der ment alle de mennesketyper, som umiddelbart reagerer på impulsen fra Gnosis med bevidstheden fra Åndsgnisten. Med de 50 er der ment alle dem, som først på ny skal opbygge en ny sjæl for ved hjælp af denne nye sjæl at kunne svare på Ånden. Man kunne også sige: Hos den ene åbner Åndsgnisten sig umiddelbart og begynder at vibrere, hos den anden bliver først de højeste jordiske sjælekræfter berørt ifølge følelse og tænkning og udfolder sig i den åndelige sols stråler, indtil et punkt er opnået, hvor Ånden kan meddele sig til dem. I denne betydning talte de gamle gnostikere om pneumatikere og psykikere.

Hvilket mål har da hele dette store kraftomløb, hvor Åndsskolens elever er formidlere? Målet består ikke blot i bespisningen af de hungrende. Men målet for dette elevarbejde består endvidere i at Gnosis, Åndens Lys og Kraft skal blive bevidst for eleverne. Således spørger Jesus sine disciple nogle vers senere i Markus-evangeliet (8. 17-21): „Forstår I endnu ikke, og fatter I ikke? Er jeres hjerter forhærdede? Har I øjne og ser ikke? Har I ører og hører ikke? Husker I ikke, da jeg brød de fem brød til de fem tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, I da tog op?” De siger til ham: ’Tolv’. ’Og da jeg brød de syv brød til de fire tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, tog I da op?’ De siger til ham: ’Syv’. Da sagde han til dem: ’Fatter I da stadig intet?’”

Hvad skal eleverne fatte?

De skal bevidst erfare Åndens kræfter og orden. Det er også målet for elevskabet i Rosenkreuzets Åndsskole: Ikke blot at modtage og uddele kræfterne, ikke blot fatte læren med forstanden og tro på den med hjertet. Men engang skal man bevidst erfare Ånden i dens bryllup med sjælen. At blive bevidst på denne måde kan ikke ske ved megen læsning. Man kan ikke have det som fortsæt. Det kommer kun i stand ved tjeneste for andre, ved at tjene i selvforglemmelse. Og jo mere dette sker, jo før bliver de bevidste. Jesus spørger: Er Åndens struktur og kraft blevet jer bevidst ved jeres arbejde? Da I bespiste 5000, hvor mange kurve brød har I da samlet? 12 lyder svaret. 5000 er sjælemenneskehedens tal, de hungrende sjæle i menneskeheden. Og hvis der bliver arbejdet på dette plan, så bliver den 12-foldige nye dyrekreds, det er Åndens tolv egenskaber, bevidst for tjeneren. Og Jesus spørger videre: Da I bespiste de 4000, hvor mange kurve brød har I da samlet? 7, lyder svaret. 4000 er tallet på menneskehedens fornyede legeme, den nye 4-foldige personlighed. Hvis eleverne muliggør transmutationen af sjælemenneskehedens legeme ved overførsel af Den Universelle Læres kraft, så bliver de bevidste om Åndens 7-foldige kraft.

Hvis enhver elev på sin vej gør disse erfaringer i sit eget væsen og liv, forstærker vedkommende derved kraftfeltet i den åndsskole, som vedkommende tilhører, og kraftfeltet i hele Livets Broderskabs Universelle Kæde. Eleven erfarer, hvorledes vedkommendes egne erfaringer ligner de erfaringer, som andre Åndselever har gjort i andre tidsaldre (f.eks. på Jesu tid) og oplever den styrkelse, som følger af denne iagttagelse. Omvendt styrker eleven alle andre elever, som efter vedkommende vil gå denne vej i en eller anden åndsskole.

Kilde: Pentagram, 15. årgang nr. 1 (1993)

Relaterede emner

Møde med hjertets rose

At søge og at finde på den spirituelle vej er noget personligt. Enhver har sin egen „historie“ om, hvorledes man fandt og gik igennem den mystiske port. En kvindelig rosenkreuzer i Lectorium Rosicrucianum fortæller om sin vej.

Mere om "Møde med hjertets rose"