SEARCH

Julefesten som indre Lysfødsel

Hvert år på den mørke og stille årstid fejrer de kristne julefest, og de fejrer også nytårsfest.

Overalt i kirker, hjemme, på markeder eller i indkøbscentre bliver vi på dette tidspunkt ledsaget af stemningsfuld musik, af skæret fra stearinlys og andre lys, af en mangfoldighed af dufte og af mange festligheder med gaver og gode ønsker. Også nytårsnat med dens løssluppenhed, fyrværkeriet, skyderiet og de mange gode fortsæt for det nye år kender vel enhver.

Hvad er det egentligt, som får os til at fejre disse fester igen hvert år? Hvorfor er vi følelsesmæssigt bevægede til jul og så løssluppen til nytår og udstyret med fortsæt, som skal virkeliggøres i det nye år? Er det på denne mørke årstid kun savnet af Lyset, af solen, der bevirker modtagelighed for sygdomme, nedslåethed, melankoli, håbløshed, trøstesløshed og ensomhed?

Menneskes længsel efter Lys genspejler sig i menneskenes skikke og fester, det kan være som vintersolhvervsfest, som Jesu fødsel i stalden i Betlehem, som et tegn på håb, eller som den forjættelse, kirkerne formidler til os.

Lys spiller en afgørende rolle for alle livsprocesser. Uden lys er der ikke mulighed for liv. Derfor er det nærliggende at se lyset som symbol, eller som en lignelse på det evige liv og alt dét, som hænger sammen med det. Er vor længsel efter lys og sol på den mørke årstid et udtryk for en længsel, der ligger meget dybt, en længsel, som i hele årets forløb ligger skjult under en frakke af et liv i bevægelse og aktivitet? Viser denne dybe længsel efter det evige liv sig i de mange aktiviteter til jul?

Hvis Goethe har ret med sit udsagn „Alt jordisk er kun en lignelse“, hvad er alt dette da en lignelse på? Vi vil skridt for skridt nærme os en klarlæggelse af disse spørgsmål.

Kristus, verdens Lys

Kristus bliver kaldt verdens Lys. I løbet af de to tusinde år med den kirkelige kristendom blev det gentaget så ofte i prædikener, taler og tekster, at vi i dag ikke mere danner os nogen rigtig forestilling om betydningen af det. Vi tænker næppe over det længere, når vi hører eller læser:

Lyset skinner i mørket, men mørket har ikke begrebet det, eller:

Lyset er menneskenes liv, eller:

I er verdens Lys.

Hvad betyder det alt sammen?

Ligesom den fysiske sol oplyser alt det jordiske eller stoflige, sådan kan Kristus, verdens Lys, den åndelige sol, skabe en ny bevidsthed i os. Denne skabelse er et vigtigt punkt: ikke den jordiske bevidsthed bliver oplyst, men en ny ikke jordisk bevidsthed bliver skabt. Den bevidsthed, der her er tale om, er lysere end alt i denne verden og forbinder os med et højere liv.

En bevidsthed om hvad? Bevidsthed om Faderen/Skaberen, om den evige Ånd, den orden, som gennemtrænger hele det oprindelige Alt.

Hvorledes bliver det muligt?

I mennesket findes der et lysfølsomt princip, en gnist af Ånden, en mulighed for at reagere på Lyset fra den åndelige sol. Rosenkreuzets Skole taler om Den Anden i os, om Åndsgnisten, om det himmelske menneskes latente princip og om hjertets rose.

Dette princip i os er muligheden for at modtage Lyset. Denne Anden længes efter det usynlige Lys, fordi dette Lys var Den Andens Lys og kan blive det igen. Den Andens længsel efter Lys meddeler sig til os som længsel, som uro, som trængsel, som søgen efter Det Ubekendte eller som hjemve efter noget ubestemt.

Og drevet af denne hjemve lever vi vort liv, og derved jager vi efter alle mulige og umulige mål for enten aldrig at opnå dem eller også ved opnåelsen at få fastslået, at det alligevel ikke er dét, som vi egentligt søger. På et eller andet tidspunkt aner vi, at det er Lyset, som vi søger. Vi fejrer så igen vintersolhvervet med ild og jul med mange stearinlys, med lyssmykkede træer og stor festoplysning i de indre dele af byerne. For et stykke tid beskæftiger og beroliger det os.

Men uroen, den indre trængsel, hjemveen, den ubestemte længsel forbliver. Når den grå hverdag så senere atter har indhentet os med dens stress, sine problemer, sin strid og sine gentagelser, så bliver vi os igen bevidste om vor dybe utilfredshed. Næsten forlegne ser vi så tilbage på vore følelser fra julen og på vore nytårsfortsætter, og med halvskjult skuffelse slår vi fast: »Det forbliver alt sammen alligevel altid ved det gamle«.

Next page

Relaterede emner

Rottefængeren fra Hameln

Rottefængerens fløjte fortæller om en anden verden. Dens skjulte budskab lyder bag de hørlige toner, men dette budskab kan kun registreres af hjertet, for budskabet kommer fra verdenen med de udødelige sjæle, der har hjemme i Lyset.

Mere om "Rottefængeren fra Hame ..."

Månedens refleksion november 2015

Ligegyldigt, hvor forskellige menneskelige meninger kan være, er alle enige om, at livet ikke kan være uden mening af den simple grund, at mennesket blev skabt af Gud.

Mere om "Månedens refleksion no ..."